Start Date : 2024-03-28
End Date : 2024-03-31
I HJERTETS ÅBNE RUM
Meditationskursus
med
Erik Pema Kunsang
Gomde Retreat Center, 28 - 31 Marts 2024
Har du mod på at fritstille sindet, give plads til hjertevarme og åben intelligens?
Kernepunktet i meditation er at opdage en åben lethed, som ikke styres af egocentriske følelser. Vi kigger nøgternt på, hvad der egentlig sker, når hjerte og sind for en stund frigøres af selv-alvor.
Undervisningen kan integreres i dagligdagen, i relationer, på arbejde og i de stille stunder med os selv.
Erik Pema Kunsang videregiver metoder han har modtaget fra sin mester, Tulku Urgyen Rinpoche, som lægger vægt på naturlighed, ærlighed og humor.
Undervisningen foregår på dansk og er egnet for begyndere.
Praktisk
Ankomst
Retreatet begynder torsdag d. 28 med check-in fra kl 15 til 17. Vi serverer aftensmad kl 17.30. Undervisningen begynder kl. 20.
Dag Program
Torsdag
15 - 17 Check in og velkomst
17.30 Aftensmad
20 - 21 Undervisning med Erik Pema Kunsang
Fredag-lørdag
7 - 8 Meditation
8 Morgenmad
10 Undervisning med Erik Pema Kunsang
12.30 Frokost
15 - 16.30 Meditation og refleksion
17 - 18 Guided meditation med Erik Pema Kunsang
18 Aftensmad
20 - 21 Meditation
Søndag
7 - 8 Meditation
8 Morgenmad
10 Undervisning med Erik Pema Kunsang
12.30 Frokost og afsked
Yogijobs
Alle deltagere modtager en lille daglig praktisk opgave på omkring én times varighed. Det er en hyggelig måde at både hjælpe og lære hinanden at kende.
Overnatning
Du kan vælge enkeltværelse, delt dobbeltværelse, sovesal, telt eller selv at finde overnatning udenfor Gomde. Du får et værelse eller sovesal plads på selve Gomde, eller på Strandgården, som ligger 10 - 15 minutters gåtur væk.
Priser
Enkeltværelse: 3000
Dobbeltværelse: 2200
Seng på sovesal: 1600
Telt: 1400
Unge under 25 (sovesal eller telt): 1000