Start Date : 2021-02-01
End Date : 2021-03-08
Madhyamaka
Thomas Doctor
Et 6 ugers online forløb med undervisning hver mandag
Chökyi Nyima Rinpoche har ofte sagt at gennemgribende åbenhed og tillid er forudsætninger for at se virkeligheden direkte. Middelvejen er en nøgle, som sætter os fri af forudfattede antagelser, og giver plads til ægte åbenhed.
I dette forløb gennemgår Thomas Doctor Madhyamaka refleksioner, der stiller spørgsmål ved vores helt almindelige oplevelse af verden og os selv. Det kræver ingen særlige forudsætninger at følge med, andet end lyst til at være fri.
Forløbet er på dansk og der vil være rig mulighed for at deltage aktivt, med spørgsmål og diskussion. Hvis der er interesse for det, kan deltagerne også mødes i refleksionsgrupper ved siden af.
Thomas Doctor er professor buddhistisk filosofi og har været Chökyi Nyima Rinpoches personlige oversætter gennem mange år. Han har studeret og oversat mange dybe værker om Madhyamaka og er ifølge Rinpoche en ægte scholar-practitioner.
Vi tager udgangspunkt i Nagarjunas klassiske værk De grundlæggende vers om Middelvejen (Mula Madhyamaka Karika). I får en e-bog med den danske oversættelse af Mabja Jangchub Tsondrus kommentar når vi begynder.
Varighed: 6 uger - vi begynder 1. februar.
Tid: Mandage kl. 19.30-21
Sted: Online (Zoom)
Det er også muligt at se optagelser efterfølgende, hvis du skulle være forhindret i at deltage en dag.
I kan tilmelde jer nedenfor og vælge donation til Gomde efter jeres eget ønske.