Lev med døden

Maria Damsholt

Start Date : 2018-11-01

End Date : 2018-11-04

 

Der er flere grunde til at skærpe bevidstheden om det faktum, at vi alle skal dø:


• Hvis du kan opfatte døden som en ledsager på din rejse gennem livet, så vil den bevidsthed hjælpe dig til ikke at udsætte, hvad der er vigtigt for dig.

• Det kan give fred i ens eget sind at få et afklaret forhold til sin død, så frygt kan erstattes med tillid og ro.

• Det vil ruste dig bedre til at kunne hjælpe et medmenneske under dødsprocessen

 

Dette kursus fører deltageren gennem en række af dødens aspekter. Kursusleder Maria Damsholt er psykolog og har gennem 20 år holdt kurser og forløb omkring bevidst død, med et buddhistisk udgangspunkt. Det handler om at drage omsorg for sig selv og andre gennem livet og ved dødstidspunktet.

(Se udførligt program længere nede)

Målgruppen er alle, som ønsker et mere afklaret og konkret forhold til døden for bl.a. dermed at være forberedt på, at du enten selv eller en af dine pårørende pludselig kan få en dødelig sygdom. Du vil få en større forståelse for, accept af og værktøjer til at leve med, at ingen undgår døden. Både privatpersoner og professionelle, f.eks. ansatte i pleje- og hospicesektoren, kan have glæde af kurset.

Kurset er intenst. Du kommer til at arbejde med dine egne følelser og holdninger. Der vil være oplæg, gruppearbejde, meditationer og refleksioner, en blanding af teori og praksis.

I løbet af kurset vil vi se på hospicebevægelsens menneskesyn. Vi vil træne i aktiv lytning og nærvær, og vi vil arbejde med de udviklingsmuligheder, der ligger i kriser. Vi vil også arbejde med tilgivelse. Og vi vil se på, hvilken form for hjælp, vi selv kan give ved dødens nærhed.

Du får etableret din egen værktøjskasse med 5 ting, du i hvert fald kan gøre.

Underviser er Maria Damsholt, psykolog og specialist i psykoterapi, har haft mange kræftpatienter i behandling som sygesikringspsykolog i Københavns Kommune. Hun har deltaget i alle Elisabeth Kübler-Ross’ kurser i Virginia, USA. Har arbejdet som frivillig på et hospice i North Carolina, USA. Initiativtager til foreningen Medicin Buddhas Lysende Klare Land, et center for bevidst liv og død. Det hviler på et buddhistsk værdigrundlag og er åbent for alle. Grundtanken er respekten for den dødendes egne præmisser. Hun har trænet og superviseret frivillige i 20 år.

 

PROGRAM

TORSDAG 1. NOVEMBER 2018

16.00 - 18.00: Registrering

18.00 - 19.00: Aftensmad

20.30 - 21.30: Introduktion

 - Præsentation af deltagerne, samt rammer for kurset.

  - Hospicebevægelsens menneskesyn.

  - 3 principper med hensyn til at forholde sig til døden.

 

FREDAG 2. NOVEMBER 2018

07.00 - 08.00: Morgenmeditation

08.00 - 09.00: Morgenmad

09.30 - 12.00: Undervisning:

- Vigtigheden af at huske på forgængelighed og død. Kommunikation, aktiv lytning, og nærvær.

12.30 - 14.30: Frokost m. mulighed for gåtur m.m.

14.30 - 15.00: Kaffe /te

15.00 - 17.30: Undervisning:

- Kommunikation, aktiv lytning, og nærvær, fortsat.

- 3 principper mht. at lytte/være tilstede. Terapeutisk berøring.

18.00 - 19.00: Aftensmad

20.30 - 21.30: Meditation/refleksion/gruppearbejde

 

LØRDAG 3. NOVEMBER 2018

07.00 - 08.00: Morgenmeditation

08.00 - 09.00: Morgenmad

09.30 - 12.30: Undervisning:

- Kriseteori og refleksioner over udviklingsmuligheder i kriser. Svære følelser. Tilgivelse.

12.30 - 14.30: Frokost m. mulighed for gåtur m.m.

14.30 - 15.00: Kaffe/te

15.00 - 17.30: Undervisning:

- Om begrebet total smerte. Hvordan kan man arbejde psykologisk med smerte. Hvad er åndelig smerte

og åndelig hjælp. - Pleje af den døende, kommunikation med den døende. - Vi kan ikke forhindre døden,

men vi behøver ikke at dø tomhændede.

18.00-19.00: Aftensmad

20.30-21.30: Meditation. Etablering af din egenværktøjskasse. 5 ting du kan gøre.

 

SØNDAG 4. NOVEMBER 2018

07.00 - 08.00: Morgenmeditation

08.00 - 09.00: Morgenmad

09.30 - 12.00: Undervisning:

- Er det muligt at være lykkelig ved dødstidspunktet?

- Den tibetanske Buddhismes syn på døden og det at dø.

- Forholde sig til egen dødelighed.

12.30-13.30: Frokost og farvel.


PRISER


INDKVARTERING EARLY BIRD INDEN 1. oktober EFTER 1. oktober
Ophold udenfor Gomde 1.600 kr. 1.800 kr.
Sovesal 1.800 kr. 2.000 kr.
Seng på dobbeltværelse 2.550 kr. 2.700 kr.
Enkeltværelse 2.850 kr. 3.000 kr.
Rabat unge under 25 år på sovesal 700 kr. 700 kr.


Maden er sund, økologisk og vegetarisk.

Efter tibetansk-buddhistisk skik bliver Maria udelukkende betalt for kurset gennem frivillige donationer fra deltagerne. Den foreslåede donation er 200 kr. per dag. Når kurset slutter er der lejlighed til at give bidrag for undervisningen direkte til Maria.

Selve kurset, inkl. ophold, betales online samtidig med, at du tilmelder dig.
Institutioner: + 1.000 kr., ingen donation, idet der udstedes faktura for hele kursusbeløbet.

Den grundlæggende pris for at deltage på Gomde inkluderer din seng, alle måltider og de praktiske nødvendigheder for at afholde kurset. Gebyret holdes lavt takket være mange hjælpende hænder. Værelserne fyldes efter først-til-mølle princippet.


PRAKTISK


Hvis du køber seng på sovesal, betyder dette en madras eller seng uden pude/dyne/sengelinned. Husk derfor at tage sovepose, pude og betræk med, og også dit eget håndklæde.

Hvis du køber seng på delt dobbeltværelse eller enkeltværelse er pude/dyne/sengelinned og håndklæder inkluderet i prisen.

 

Alle, der er på kursus på Gomde, har et yogi-job i løbet af dagen. Det kan f.eks. være at hjælpe med at servere mad, hjælpe til i køkkenet, gøre rent eller vaske op efter måltider. Du får opgaven, når du registrerer dig ved ankomsten.

Læs mere om det praktiske på Gomde her.

 

SPØRGSMÅL

Er du i tvivl om noget, så ring eller mail til Maria Kristensen: Tlf. 53 35 55 70. email: maria.mkk.dk@gmail.com

 

 

Register Here

August 2018

Aug 14

Sindets Natur

  Indsigten i sindets n...

view

October 2018

Oct 01

Ground Path and Fruition

      ...

view

November 2018

Nov 01

Lev med døden

  ...

view

This is Hidden Text