Lamrim Yeshe Nyingpo

Erik Pema Kunsang

Start Date : 2021-08-17

End Date : 2021-08-21

 

 

 

Lamrim Yeshe Nyingpo
17 - 21 August 2021

med Erik Pema Kunsang

 

På Chokyi Nyima Rinpoches opfordring giver Erik en sammenfattet og dyb gennemgang af Lamrim Yeshe Nyingpo for vores internationale sangha. Undervisningen gives på engelsk og foregår på Gomde Danmark, samt online fra dharmasun.org. Alle er inviteret til at deltage i undervisningen og Padmasambhava sadhana morgen og eftermiddag.

 

 
“Lamrim Yeshe Nyingpo er en af Padmasambhavas vigtigste terma tekster, som betyder visdoms essens på den gradvise vej. 

Den store Khyentse sagde for omkring 150 år siden: “Jeg siger jer, denne lille tekst på størrelse med min underarm er mere værd end 30 yakokse læs hellige skrifter.”

Den store Kongtrul følte, at Padmasambhavas Gradvise Vej var så vigtig at han valgte den som det afsluttende bind i hans store samling af de mest dyrebare terma-åbenbaringer. Siden deres tid har næsten alle de store mestre i Tibet og over hele verden modtaget transmission af denne fremragende tekst.

Lamrim Yeshe Nyingpo er én lang spontan sang, hvor Padmasambhava dækker dharma træning på alle niveauer og hvordan samsara begyndte, alle stadier på vejen til det endelige resultat af fuldendt oplysning, afsluttet med specielle metoder til at fjerne forhindringer og gøre fremskridt.

Lamrim Yeshe Nyingpo beskriver også forudsigelser for fremtiden, hvor mange mennesker der bliver oplyst af at praktisere den, og hvordan utallige væsener vil have gavn af at komme i kontakt med denne tekst. 

Min lærer Tulku Urgyen Rinpoche kendte den udenad og havde lært indholdet gennem en kort overførselslinie fra dens åbenbarer, den store visionære mystiker, Chokgyur Lingpa.”

— Erik Pema Kunsang

 

Tidsplan

05.30 Vågn op praksis på værelse

06.00 - 07.00 Sakyamuni, Avalokiteshvara, Sangcho, Wangdu og Jambhala

07.30 - 08.00 Morgenmad

08.30 Trinley Nyingpo

10.00 - 12.30 Erik underviser i Lamrim Yeshe Nyingpo  - Light of Wisdom

13.00 Frokost

16.30 Vajra Kilaya og beskytter praksis 

18.30 Aftensmad

19.30 Trinley Nyingpo

God nat praksis på værelse

 

 
 

Praktisk

Undervisningen er gratis.

Alle er velkomne i templet til undervisning og praksis en enkelt eller alle retreat dagene.

 

Her på siden kan du registrere og betale for overnatning og måltider. Prisen er 1250 kr for overnatning og tre måltider om dagen fra 17-21 august. Du har også mulighed for at overnatte udenfor Gomde, men spise med. Det koster 108 kr for to måltider. 

 

 

Du kan donere et mindre eller større beløb udover den grundlæggende pris og give en anden som ikke har råd, mulighed for mad og overnatning på Gomde. Hvis du kunne tænke dig at give den gave kan du overfører et valgfrit beløb på mobilepay: 98 812 eller Bankoverførsel: Reg nr: 6845 Konto nr: 0001571514. Skriv 'LYN gave' i kommentarfeltet.

 

Du er også velkommen dagene før, d. 15 og/eller 16 for 250 kr om dagen. Vær venlig at ankomme vaccineret eller med et negativt testsvar. Skriv det på næste side under 'arrival' hvis du kommer før.

 

Vi fortsætter ånden fra sanghadage på Gomde - vi er både værter og gæster for hinanden. Derfor laver vi selv alle måltiderne - enkle, lækre retter. Alle har yogijob og vi hjælpes ad med al oprydning og andet praktisk i en kærlig atmosfære.

Derudover rydder vi alle op og gør rent efter retreatet, så planlæg ekstra tid til det efter frokost 21 august. 

 

Efter kurset er det muligt at give en donation til Erik. 

 

Værelsespladserne er til jer som har særlige behov, så vær sød at booke en teltplads eller sovesal, hvis du har mulighed for det. 

 

Overnatter du på værelse er pude, dyne, sengelinned og håndklæde inkluderet. Hvis du overnatter på sovesal, stilles madras eller seng til rådighed, men medbring egen sovepose/dyne, pude, betræk og håndklæde. Du kan leje betræk og håndklæde ved ankomst for 150 DKK.

 

For spørgsmål kontakt tsondru108@gmail.com

Register Here

September 2021

Sep 25

Karuna Workshop

The Brahma Viharas - A...

view

October 2021

Oct 20

Open Sky Dharma

     ...

view

November 2021

Nov 18

KARUNA WORKSHOP: Lev med d...

  ...

view

March 2022

Mar 28

35 dages Padmasambahava re...

     ...

view

This is Hidden Text