Start Date : 2020-07-08
End Date : 2020-08-07
Invitation til Gomde Sommerlejr 2020
8. juli - 7. august
Kom og vær med til Gomdes sommerlejr. Vi praktiserer og studerer i fællesskab med dharma-venner, nyder sommeren og gør den meningsfuld.
I år er det sanghaen der har Gomde i 5 uger, som mange har ønsket. Hjerteligt velkommen til Gomde Sommerlejr 2020 i det smukke og velsignede Gomde. Vi vil bruge tiden til fordybelse af praksis, studere og dele dharma inspiration og fejre vores venskaber som dharma familie.
Alle deltager både som gæst og vært og hjælper med det praktiske. På samme måde er du også velkommen til at præsentere initiativer: måske vil du tilbyde en yogatime, arrangere en talentaften eller bidrage til oplevelser på andre måder.
Tag gerne dine børn med. Forældregruppen kan snakke sammen på Facebook og arrangere skønne lege og hjertevarme oplevelser for børn. Bedsteforældre og venner er også velkomne til at besøge eller være på Gomde.
Vores fem uger med Sommerlejr arrangeres som fem individuelle uger. Det foreløbige program er at vi har fire daglige meditations-perioder.
1. Morgen: Sakyamuni sadhana med healing ild ceremoni.
2. Formiddag: video-undervisning med Chokyi Nyima Rinpoche og
diskussion og udveksling af vores forståelse.
3. Efter frokost er der plads til at lave det man kunne have lyst til, som at mødes
i grupper og praktisere, f.eks Tara sadhana, shamatha-vipashyana, ngøndro,
meditere udendørs eller gå ned til vandet og bade.
4. Om aftenen har vi meditationspraksis. Herefter kan vi lave bål, musik, dans,
mantrasange eller hvad der kunne være stemning for.
Vi har mange skønne udendørs steder, hvor vi kan meditere, lave ceremonier, recitere sutra, studere og dele vores talenter. Der vil blive vist videoer med Chokyi Nyima Rinpoches undervisning fra tidligere år og forhåbentlig vil Chokyi Nyimas online sommer-undervisning finde sted i sommerlejr-perioden. Det vil blive naturlige højdepunkter i sommerlejren.
Gomde Sommerlejr 2020 starter 8. juli og slutter 7. august.
Deltager bidraget er 200 kr. pr. voksen pr. dag for måltider og overnatning. Børn under 12 år er gratis. Det dækker kost og logi på Sommerlejren og måske et bidrag til driften af Gomde.
Følg med på hjemmesiden eller Facebook tænketank-gruppen, hvor alle er velkomne til at byde ind med forslag og være med til at tilrettelægge programmet.
Vi glæder os til at høre fra jer og håber at I vil være med til at skabe en uforglemmelig Sommerlejr 2020.
For mere information: skriv til gomde@gomde.dk eller ring til 52225505
Praktiske detaljer
Start og slut
Efter ankomst er check-in og registrering kl 15:00 - 17:00 på kontoret
Afrejse fra værelser og sovesale er før kl 10:00
Deltager-bidrag og betaling
Værelserne er til dem, som hverken kan sove i telt, på sovesal eller udenfor Gomde. Vær derfor sød kun at bede om en seng på værelse, hvis du virkelig behøver det.
Deltager-bidraget er 200 kr pr. dag inkl. måltider og overnatning. Det inkluderer morgenmad, frokost og aftensmad. Snacks og drikke kan du købe i Utpala Café. Børn under 12 år er gratis. Undervejs samler vi ind til tsok, tekster og f. eks. råsaft.
Alles frivillige arbejde gør Sommerlejren mulig. Deltager-bidrag er det samme om du overnatter i telt, sovesal, på enkeltværelse eller dobbeltværelse. Værelserne er til dem, som hverken kan sove i telt, på sovesal eller udenfor Gomde. Pladserne fyldes efter først-til-mølle princippet.
Strandgården er i perioden for Sommerlejren udlejet og kan ikke bookes.
Deltagerbidrag
*Hvis du sover søndag til mandag betaler du ved ankomst 200 kr for den nat.
Se desuden Gomdes annulleringspolitik HER.
Praktisk:
Sovesal
På sovesal er der madras eller seng, dog uden sengetøj og uden sengelinned. Husk derfor pude, sovepose eller dyne samt linned og håndklæde.
Enkelt- og dobbeltværelse
På værelse skal du leje en pose med sengelinned og håndklæde til 75 kr pr. person. Linned skal skiftes hver 14 dag for at beskytte inventar og sengetøj. Linned betaler du ved ankomst.
Teltplads
Teltpladsen er i den smukke æbleplantage. Toiletter er i nærheden.
Campingvogn
En campingvogn betaler 50 kr pr. døgn i elafgift.
Yogi-jobs
Vi har alle et yogi-job i løbet af dagen. Det kan f.eks. være servering, køkkentjans, rengøring eller opvask m.m.. Du får opgaven, når du registreres ved ankomst. Yogi-job er ca. 2 timer hver dag. Vi søger team-ledere til yogi-job-områderne.
Læs mere om det praktiske på Gomde her
VÆR MED
Vi søger hjælp til koordinator-teamet og team-ledere for yogi-jobs, så sommerlejren forløber roligt og med højt humør.
Rengøring
Vi holder løbende Gomde ren og videregiver Gomde flot. Sammen løfter vi stedet og passer på det.
Sommerlejren er alkohol og stof fri :)
Covid-19
Vi er alle ansvarlige for hygiejne (afstand og håndrens) og overholdelse af forsamlings-begrænsninger. Gomde påtager sig ikke ansvar for deltagernes adfærd og smittespredning. Lad os sammen passe på hinanden.
Vi tager særlige forholdsregler i køkken, toilet m.m. i overensstemmelse med gældende regler.
Donationer og gratis deltagelse
Tag del i alt det gode ved denne sommerlejr ved at sponsorere en dharma-vens praksis i denne periode. Donationer er meget velkomne. Mobilepay: 98812 Skriv “GS2020” og evt. hvad du vil donerer til. Hvis du er medlem af sangha foreningen kan du få skatte fradrag for din donation i så fald skal du skrive dit formål med donation og dit cpr. nr ved mobilepay overførsleb samt sende en mail til gomde@gomde.dk
Du kan også donere til tsok, råsaft, forfriskninger og på andre måder tage del, bringe god stemning og støtte til dine dharma-venners praksis!
Register Here