Sfærernes musik og den vågne stemme. Harmonic Presence - Music of the spheres of Being

David Hykes

Start Date : 2018-07-13

End Date : 2018-07-15

 

Stemme, rum, lyttende opmærksomhed, skabelse af fælles harmoni.
 

Dette retreat er en udforskning af lyd i dyb og bred forstand. Lyd er noget konkret sanseligt i hvert øjeblik, men også et dybt felt i den måde vi er til på. Derfor spiller mantraer, chants osv så dyb og omfattende en rolle i mange traditioner, og derfor kan lyd bruges som indfaldsvinkel til at komme på tæt hold af skabelses-processen og arbejde med at transformere kommunikation i bred forstand. En hjørnesten er “harmoni”, og det er både forstået helt konkret som samklange der lyder godt sammen, og samtidig meget bredere og dybere som det at leve godt sammen.

 

Her er en sjælden lejlighed til at udforske og træne disse ting med David Hykes, komponist, sanger, underviser i musikalske teknikker, korleder og kontemplativ lærer. David kalder sit arbejde “Harmonic Presence”. Dette ord-par er lidt svært at oversætte til dansk, fordi “harmonic” på engelsk både peger bredt på det harmoniske (samklang, ting der lever godt sammen) og samtidig præicst og teknisk på det felt af overtoner (“harmonics”) som giver klang og liv til en stemme. Davids teknikker udforsker dette med en helt særlig grad af præcision, opmærksomhed og legende skaben. Den frie skaben med “harmonics”/overtoner kan åbne nogle meget smukke erfaringer mens man synger meditativt sammen. David bruger ord som “music of the spheres of being”, en tidligere deltager kaldte det en “healende rejse” og “katedraler af lyd der rejser sig fra jordens indre”. Når man har oplevet det, begynder man at forstå hvorfor der lægges så stor vægt på klang, overtoner og naturtoner - som vi normalt er lidt døve for - i andre musik-traditioner end vores vesterlandske, fx i mongolske og tibetanske.

 

David Hykes er selv vajrayana-praktiserende og har Chökyi Nyima Rinpoche som en af sine lærere. Hans arbejde med "harmonic chant" har med stor respekt ladet sig inspirere af måder, lyd og chants ingår i tibetansk buddhisme. Man behøver ikke være buddhist eller forholde sig til buddhistiske traditioner for at deltage, men hvis man i forvejen har interesse eller engagement i denne tradition, fx. gennem Gomdes tibetanske lærere, er her en mulighed for at blive mere fortrolig med de klanglige dimensioner den ofte udtrykker sig igennem.

 

Det er under alle omstændigheder en kunstnerisk oplevelse, og samtidig kan man helt sikkert lære meget om at udtrykke sig igennem elementer af sang og stemme, som ofte er overset. Men det vigtigste man tager med sig hjem er træningen i opmærksomhed i hele feltet af sind, krop, stemme/åndedræt og kommunikation.

 

(Her kan du læse en personlig beretning fra en deltager i et af Davids retrats for nylig).



 


 

STED: Gomde - et buddhistisk seminar- og retreat-center i smukke omgivelser på Helgenæs.

 

SPROG: David er amerikaner bosat i Frankrig. Han underviser på et tydeligt og letforståeligt engelsk da han oftest arbejder med grupper hvor mange ikke har engelsk som første sprog. Men hvis du gerne vil have muligheden for en løbende dansk oversættelse må du meget gerne give os besked på gomde@gomde.dk - vi vil organisere en simultantolkning (gennem små radiomodtagere) hvis mere end 2-3 stykker ønsker det.

 

START OG SLUT:

Seminaret starter fredag 13 juli med tjek-ind kl 16-17.30, aftensmad 18.00 og første undervisnings-session 19.30.

Det slutter søndag 15 juli med frokost fra kl 13.00

 

KURSUSPRIS

Priserne inkluderer hele arrangementet: undervisning, overnatning, måltider, samt pauser med te, kaffe, frugt mm.


 

 

Kursuspris

 

 DKK 

 EUR 

Camping (eller overnatning udenfor Gomde) 

 1700

 230

Sovesal

 2000

 270

Seng i dobbeltværelse

 2600

 350

Enkeltværelse

3000

 405

Unge under 25 (camping)

 800

 110

 

 

 


 


DAVID HYKES

David Hykes –  Composer, singer, teacher of contemplative music and meditation, visual artist. Founder of Harmonic Chant and the Harmonic Presence contemplative work, which blends music, meditation, open mindfulness and the medicine of healing harmonization, in the form of retreats, seminars and online programs. David has developed unique contemplative forms of vocal music and is justly famous for live concerts and 12 albums so far, as well as films scores in realms of the sacred, the mysterious and the wondrous, including “Travellers and Magicians” by Dzongsar Khyentse Rinpoche, “Meetings with Remarkable Men” by Peter Brook, “Baraka” by Ron Fricke and “The Tree of Life” by Terrence Malick. For more information about David’s work: Harmonic Presence Foundation.

 

TILMELDING HER

Register Here

July 2018

Jul 16

Sommerhøjskole 1: meditati...

  Vi grundlægger ...

view

Jul 23

Sommerhøjskole 2: Meditati...

Kan "det kontemplative liv&...

view

August 2018

Aug 14

Sindets Natur

  Indsigten i sindets n...

view

This is Hidden Text